Fra flyvske tanker og store ord til flotte og forståelige malerier

Skab fælles forståelse

Vis retningen og hold den

Bliv husket for det vigtige

Udsnit af maleri til feriebolig i Ringkøbing

Nogle af vores gæster opdager slet ikke døren bag maleriet – men de opdager til gengæld, at vi er anderledes og har sans for detaljen. Det var præcist, hvad vi ønskede. I processen var Kirsten rigtig god til at vejlede os i, hvad der ville fungere godt i rummet og hun havde en virkelig god fornemmelse for at få maleriet til at spille sammen med både stilen i bygningen og det lokalområde, vi befinder os i

Jeannette Nymark

Indehaver, Adventure Park Apartments, Ringkøbing

Strategisk udsmykning i storformat

ArtHeart omsætter flyvske tanker og store ord til flotte malerier sammen med dig, dine medarbejdere, brugere eller kunder. Sammen visualiserer vi f.eks. jeres værdier, strategier og målsætninger til et iøjefaldende maleri i storformat. Med et maleri fra ArtHeart vil ingen være i tvivl om, at I har noget på hjerte.

Forskellige fagligheder betyder også ofte forskellige forståelser. Brug fokusmaleriet til at kommunikere i billeder, som kan virke afvæbnende og åbne op for en ny type dialog på arbejdspladsen.

De fleste husker bedre i billeder end ord. Brug fokusmaleriet til at holde hinanden fast på den fælles retning.

Hvilket indtryk efterlader du? Med et fokusmaleri kan du udsmykke dine lokaler strategisk, så du bliver husket for det rigtige.

Kirsten har skænket det skønneste vægmaleri til legerummet på Gudenå Hospice. Vægmaleriet er meget udtryksfuldt og skaber unik oplevelse og varme til rummet. Rummet er placeret ud mod foyeren adskilt af en glasvæg og Kirsten har på fineste vis fået farver og motiv til at spille sammen med møbler og tekstiler i foyeren. Selve processen var til stor glæde for patienter, pårørende og medarbejdere, som kunne glæde sig over hvordan vægmaleriet foldede sig ud dag for dag.

Kirsten Ørom Larsen

Hospicechef, Gudenå Hospice

Vægmaleri til legerummet på Gudenå Hospice

Proces & Pris

Processen starter med et uforpligtende indledende møde. Her får vi en snak om det, I gerne vil sætte fokus på, samt hvem der skal inddrages. Efter mødet vil I modtage et procesforslag samt et tilbud på opgaven.

Helt generelt handler den forberedende proces om at få de rigtige mennesker til at sætte billeder på de temaer, I ønsker behandlet i maleriet. Dette vil oftest ske igennem workshops eller interviews af nøglepersoner. Min uddannelsesmæssige baggrund som antropolog er her din garanti for en ordentlig og effektiv proces.

Når vi sammen har fået sat billeder på temaerne, udarbejder jeg skitser til maleriet. I får selvfølgelig mulighed for at se og godkende skitserne inden malerarbejdet går i gang.

Nogle gange skal malerarbejdet være diskret – andre gange skal selve malerprocessen også være en oplevelse for medarbejdere og kunder. Sammen finder vi ud af, hvad der passer bedst ind i jeres hverdag.

Når maleriet er færdigt har mange lyst til at holde en fernisering, hvor processen kan rundes ordenligt af. Her hjælper jeg også gerne med idéer.

Priserne på et fokusmaleri starter ved 25.000 kr. Efter et indledende møde vil du modtage et tilbud baseret på omfanget af inddragelsesprocessen, maleriets størrelse, transport mv..

Husk på ArtHeart hvis du er på udkig efter et kreativt vægmaleri